Historie

Passagerbåden ”Korshage” ved Kulkajen i Hundested – motiv oprindelse ukendt

Den var 18 meter lang, 4,5 meter bred og forsynet med en 40 H.K. motor. Den kunne medtage 140 passagerer, og havde plads til lidt rejsegods og cykler. Båden blev indsat i sommermånederne, og sejlplanen passede med togets ankomst- og afgangstider i Hundested. Den nye bådforbindelse blev hurtigt en succes, men snart dukkede også et andet nyt transportmiddel op, i stadigt større tal, som der ikke var taget højde for i overfarten, det var personbilen. Så allerede i 1922 havde man forhandlinger med Motororganisationerne om indsættelse af en bilfærge. Hvilket man dog anså for lidt bekosteligt, med etablering af både færgelejer og bilramper i begge havnene. Men efter at et konkurrerende færgeselskab med en ældre ombygget fragtbåd ”Rigsø”, som var sat i stand til at medtage 8 – 9 personbiler på dækket, også havde sejlet på overfarten i 1927, så brødrene Nielsen sig nødsaget til at handle hurtigt. Overfarten kunne umuligt give trafikunderlag for to konkurrerende ruter, så efter langvarige forhandlinger med myndighederne i de to havne, om ret til sejladsen, trak det nye selskab sig ud af ruten imod en økonomisk kompensation. Brødrene Nielsen fik derefter lavet eneretsaftaler om besejling af Rørvig og Hundested havne, og stiftede i 1928 aktieselskabet Korshage. Og straks derefter bestilte de en ny færge, en kombineret passager- og bilfærge på Frederikshavn Værft. Samtidig gik man også i gang med at etablere bilfærgelejer i de to havne. Den 16. maj 1928 blev den nye færge indsat på ruten, og den arvede navnet ”Korshage”.

M/F ”Korshage” ankommer Hundested Havn. Motiv – postkort fra C. Jensens Boghandel Hundested.

Det var en motorfærge på 105 Bruttotons, med en nyudviklet 150 hestes B.& W. motor, der kunne give færgen en fart på 9 knob. Det var en såkaldt pendul-færge, det vil sige, at den havde skrue og ror i begge ender, således at man undgik at vende færgen ind og ud af havnen. Den havde et gennemgående bildæk med plads til ca. 15 personbiler og op til 190 passagerer. Selv under 2. verdenskrig blev færgeruten anset for så væsentlig for samfærdslen, at den blev holdt i gang, ved at få tildelt en, ganske vidst begrænset, ration dieselolie, så den kunne udføre et par dobbeltture om dagen. Efter krigen kom der hurtigt gang i biltrafikken igen, så færgeselskabet havde fra starten af 1950-erne i en række år indchartret en lille ekstra færge ”Koster” til hjælp i den travleste tid, så der kunne sejles med 2 færger i højsæsonen. Men i 1959 indsatte rederiet en ny færge ”Skansehage” bygget på Holbæk Værft, så man nu havde 2 egne færger. Den nye færge var en smule større end ”Korshage”, men også med plads til 14 – 15 biler og tilladelse til 190 passagerer. Det specielle ved den nye færge var, at den var bygget med styrehuset ude i den ene side, det var af hensyn til, at den så bedre kunne medtage de stadig flere høje biler. Blandt andet de mange rejsende tivolier, som gæstede sommerlandets byfester, og som var hyppige kunder på færgerne. At den også fik en lang og tro tjeneste på ruten ses af, at den først blev afhændet efter 55 års sejlads efteråret 2013. I 1964, efter 34 års sejlads på ruten, blev gamle ”Korshage” afløst af en ny navnesøster, den 3. færge på ruten med navnet ”Korshage”. Også den blev bygget på Holbæk Værft, og var i størrelse og lastekapacitet præcis som ”Skansehage”. Den nye ”Korshage” havde dog igen fået styrehuset placeret højt over midten af færgen, og blev af den grund altid kaldt “den store færge” af passagererne.

”Skansehage” og ”Korshage” i utallige møder gennem 20 år.

Fra midt i 60-erne med de store boom i sommerhusudbygningen i Odsherred og to årtier frem, er det sikkert disse to færger, der, som trofaste slidere i de travle sommermåneder på tur efter tur med fulde læs og ventende bilkøer ved færgelejerne, især huskes af lidt ældre færgekunder. I 1980 efter godt 50 år med færgeruten i familien Nielsens regi skete der det, at familien i sin 3. generation ikke havde nogen, som havde lyst til at gå ind og drive selskabet videre. Så 1. april 1980 blev der foretaget et generationsskifte, hvor 4 af færgeselskabets ansatte gik ind og købte ruten. Det kom der en del avisomtale ud af i sommeren 1980, Blandt de nye færgeejere var der blot enighed om, at man ikke, i anledning af den nye status, skulle få skibsredernykker, hver især skulle bare varetage sit hidtidige job i rederiet på linie med øvrige medarbejdere, så kunne det nok ikke gå helt galt, mente man. Denne snusfornuftige indstilling gælder stadig, her 37 år efter, og er vel en af årsagerne til, at færgeselskabet fortsat har kunnet fremvise en god økonomisk drift. I 1991, da et par af de 4 færgeejere ønskede at træde ud på grund af pensionering m.v., blev der foretaget et nyt generationsskifte. Ved den lejlighed, 1. maj 1991, blev aktionær-kredsen af medarbejdere udvidet til 10. Det var dog ikke noget, der var særligt synligt for udenforstående, da de nye aktionærer jo også blot passede deres hidtidige job i færgerne. Ud over, at ejerkredsen alene bestod af medarbejderne, skete der også den omskiftelse, at det selskab, som tilbage i tiden blev stiftet af 3 brødre fra Rørvig, og i mange år blev ejet af mennesker med tilknytning til Rørvig-siden, var alle ejerne nu fra Hundested. Det bevirkede medfølgende, at Selskabet i 1995 fik hjemsted på havnen i Hundested. Men tilbage til færgerne. I maj 1985 fik færgeselskabet et godt tilbud om at købe en brugt færge, som var blevet til overs på en rute Hov – Selvig (Jylland – Samsø). Det var ganske vidst en lidt ældre færge – bygget i 1955, men den havde en række fortrin, som gjorde den særdeles anvendelig på Hundested – Rørvig overfarten. For det første dobbelt så stort bildæk i forhold til de to andre færger og med plads til 20 – 21 biler, gode lyse saloner og øverst et stort soldæk til glæde for max. 190 passagerer. Så den blev hurtigt overtaget og døbt ”Nakkehage”. Der skulle dog udføres en del ombygningsarbejde på færgen, for at få den til at passe i færgelejerne sammen med de mindre færger, men i august 1985 blev den indsat på ruten. Det var dog i starten ikke nogen ubetinget succes. Den både bredere og væsentlig tungere færge gav en del problemer med anløb af det gamle færgeleje i Rørvig. Det gav mange tilskuere på kajen, grå hår til færgepersonalet, og buler og skrammer på havneværkerne. Så da sommersæsonen var overstået, blev der taget kontakt til Nykøbing – Rørvig kommune, som havnen sorterer under. Det resulterede i, at færgeselskabets problemer vedrørende anløb blev vurderet, og i løbet af rekordtid var der gang en total fornyelse, såvel af færgelejet som af hele det område af havnen, hvor færgeselskabet residerer. Endvidere en uddybning både af færgehavn og indsejling, hvilket også bidrog til at forbedre færgens manøvreevne betydeligt. I Hundested var der samme problem, med at færgelejet var for småt, men her var der mulighed for en anden løsning, nemlig at overtage et tidligere Grenå-færge leje, lige ved siden af færgens opmarch-plads, hvori færgen passede Perfekt.